Indeni mit hoved

Efter jeg har skiftet lidt om på medicinen i mandags, er jeg blevet træt. Jeg føler mig som en ballon, der langsomt taber luften. Det mærkelige er, at mit hoved stadig kører på højtryk og fylder mig med gode ideer og inputs, jeg ikke kan lade være. Noget kan udføres med det samme, andet må skrives ned. Hvis ikke, bruger jeg enormt meget tid og energi på at huske. Det er mærkeligt, hvor meget de små piller kan påvirke kroppen.

Inputs imens jeg har skrevet overstående:
At komme den lille lommebog i tasken
Vande blomsterne
Tjekke de formodede døde blomster, der er begyndt at spire igen
Klippe stoffet til Ældstes nye bukser - smart at gøre, mens jeg er alene hjemme
Har fuglene vand og mad?
Dele pigernes hårhalløj i spænder og elastikker og sætte det på badeværelset (pt. står det i stuevinduet ...)
Husk nu at ringe til psykiateren i morgen (har ellers skrevet det i kalenderen)
Vaske dynen, som Mindste tissede i den anden nat
Måske bedre at vaske nyindkøbte trusser til Ældste, dem vil hun nok gerne have på i morgen
Først vaske trusser derefter dyne - ja!
Skal jeg lave en kop kaffe eller en kop te? Nok bedst med kaffe - er jo træt!

Så nu sætter jeg vand over til kaffe, vasker trusser på superhurtigt 15-minutters program, drikker kaffen, surfer rundt og bytter trusserne ud med dynen. Indimellem bliver der nok vandet blomster og tjekket op på fuglenes fodersituation og .....

Velkommen i mit hoved ;-)

Grøn og rød

 

 

En stille kop te med det sidste nye BoligLiv og en buket påskeliljer i nærheden.

 

Fru Modsat!

Et opkald til min psykiater. Ville gerne drøfte min lettere maniske tilstand. Den har stået på i 14 dage nu, og selvom den er løjet af, er det stadig for meget. Så meget for meget, at jeg ikke er helt tryg ved mig selv. Pigerne er heller ikke, kan jeg se. Manden er - og synes det er hyggeligt, at jeg har så meget energi. Han kan dog godt se problematikken og er glad for, at jeg har snakket med psykiateren.

Psykiateren reagerede med et "det var voldsomt" og fortæller, at medicinen burde virke helt modsat. Det vidste jeg jo egentlig godt. Det er bare smuttet i farten. Jo mere jeg fortalte, jo mere foruroliget blev han. Nu skal jeg - i stedet for de 2 nye piller - tage 1 gammel og 1 ny. Vi skal snakke sammen igen torsdag. Inden da håber jeg at have fået en hel nats søvn!

I morges vågnede jeg kl. 5. Rodede lidt rundt og opgav mere søvn. Tog et bad, spiste morgenmad og tændte computeren. En time senere vågnede resten af familien. Da var jeg klar til afgang - ca 1 time for tidligt ;-) Jeg er ikke træt, måske lidt mat i sokkerne, men ikke nok til at tage en lur eller slappe helt af. En kollega har spurgt mig 3 gange i dag, om der var noget i vejen. Til sidste måtte jeg høre hvorfor, og han syntes da jeg så lidt træt og brugt ud. Først er jeg gravid og så træt og brugt - jeg har sgu travlt ;-)

Som planlagt og håbet :-)

Blå himmel

 

Dagen er gået som planlagt; tøjet er vasket, fuglene har fået rent bur, filmen er set og pandekagerne spist. Jeg har drukket masser af te, lidt kaffe og nu står den på Ribena blandet med danskvand. Pigerne er  - helt uopfordret!! - begyndt at rydde op og sortere i deres ting. De styrer det selv med hård hånd og har som vanligt hurtigt fundet arbejdsfordelingen; Ældste bestemmer og finder nye opgaver, mens Mindste parerer ordrer (ikke altid lige gnidningsfrit) og forsøger at slippe. Hun inspireres af alle tingene til nye lege, så indimellem er der legepauser, indtil Ældste igen rammes af dirigentstokken og stopper legen. Lige som det skal være - og altid har været!

Jeg kan stadig mærke den øgede energi. Jeg har ikke besvær med at komme igang med nye ting og får mange input og ideer. De skal helst udføres eller skrives ned med det samme! Det giver en masse løse ender, som jeg så forsøger at ordne senere. Jeg futter rundt i lejligheden i et jævnt tempo, gerne med flere ting i hænderne, der liiige kan sættes på plads undervejs - med det resultat at jeg kommer helt væk fra den oprindelige plan, og så starter forfra og tager ruten en gang til ... og igen ...

Stille søndag

Alle sov længe. En dejlig start på en afslappet søndag. Der er ingen planer, hvilket er tiltrængt ovenpå lørdagens festligheder. En rund fødselsdag samlede familie og venner - 70 mand høj. Sikke et hurraråb og "længe-leve" fødselaren fik! Det var en hyggelig dag, der strakte sig flere timer længere end "middag og kaffe" ellers gør.

Mit hoved og min krop er træt. Hovedet pga alle de mennesker, snak og uro. Kroppen, fordi jeg sugede maven ind og forsøgte at sidde med rank ryg (fik en "Næh, er du gravid igen?", der gjorde, at jeg gjorde førnævnte mere ihærdigt end ellers). Bagefter skulle jeg fragte min familie sikkert de 200 km hjem.

I dag skal vi ingenting - eller i hvert fald kun det strengt nødvendige og uundgåelige. Jeg skal ordne vores fuglebur, vaske lidt tøj her i formiddag og eftermiddagen er vist blevet til film- og slikhyggetid. Pigerne er trætte og siger ingenting. De gnasker knækbrød og ser tv under hvert deres tæppe. De er helt med på søndagens ikke-eksisterende tempo.

Nu vil jeg fjerne fuglelorte og gamle frøskaller - god søndag til jer derude!

Hjem til moar

Jeg er taget hjem på weekend. Hjem til min mor og far. En uventet fridag gjorde det muligt at forlænge den alligevel planlagte weekend i det fynske. Med Mindste sødt sovende på bagsædet, og Ældste som DJ og slik- og drikansvarlig forcerede vi de 300 km, som desværre adskiller mig fra mine forældre. Jeg ville virkelig gerne, at det var mindre, meget mindre, men sådan er det nu engang.

Pigerne hygger sig, og jeg nyder at slappe af, drikke lidt rødvin og tænde op i brændeovnen. Sådan een vil jeg gerne have, når vi flytter engang. Som barn hjalp jeg tit min far med at tænde op. Jeg sad mellem hans ben lige foran brændeovnen og hjalp med at styre brænde og tændstikker. Efter ilden havde fat, sad vi altid et godt stykke tid og nød varmen og faldt i staver til flammernes bevægelser. Jeg elskede det! Jeg ville vise pigerne, hvordan det var. Den store skulle tisse, lige da vi havde fået os arrangeret. Den lille brød sig ikke om det, fordi ilden var så tæt på. Der røg min forestilling om at videreføre ild-hyggen til mine egne børn - men Ældste skal vist lige testes igen med tom blære ;-)

Min ultimative hyggestund

Tøj eller ikke tøj; shopping-issues!!

Jeg skulle shoppe. Finde tøj til mig selv og kun mig selv - ikke noget med at falde over noget uundværligt pigetøj ;-) Også en tur i Tiger og Søstrene efter de velkendte småting. Det startede ok, først med Tiger, hvor jeg dog var nødt til at bære indkøbene ud i bilen for at kunne fortsætte. Derefter prøvede jeg et ukendt antal bukser. (Til historien hører, at jeg de sidste 4 år har taget 20 kg på i fbm. min antidepressive medicin, hvor de sidste 5 kg er tilføjet siden oktober/november pga medicinskift). Jeg fik hjælp af de sødeste ekspedienter, som næsten gravede huller i jorden for at hjælpe. Lige lidt hjalp det. Ingen bukser til mig - medmindre jeg gik i ventetøjsafdelingen :-/ Alle kiloene har sat sig på maven, nogen har endda spurgt "hvornår det skal være" ... Jeg er egentlig ligeglad i fht at folk spørger, om jeg er gravid og svarer bare, at jeg ikke er gravid, bare tyk. Jeg er mere ærgelig over, at jeg ikke længere kan passe noget af mit tøj. Når jeg ikke kan finde nyt, gør det mit daglige tøjvalg ret overskueligt! Samtidig har vores finanser de sidste 9 år være præget af manglende arbejde, barsel og nedsat tid. Sgu ikke nemt at være tøjindkøber til min krop ;-)

Efter mine mislykkede bukseindkøbsforsøg gik jeg på Baresso og fik en kop kaffe. Pludselig skal jeg tisse, og grundet manglende knibeøvelser, skal det gå pænt stærkt. Jeg havde langt til næste toilet i centeret og skynder mig, hvad jeg kan, uden at løbe - det går jo slet ikke! Jeg når det lige i allersidste øjeblik - og nok egentlig en anelse for sent - men det går! Så kan jeg også bande lidt over, hvor dårlig jeg er til at vedligeholde mig selv på den front!

En "væltet" kop iskaffe

Videre i H&M. Jeg plejer ikke at købe dyre ting der, kun basisting som toppe/undertrøjer at have under t-shirts osv, undertøj, strømper, cardigans osv. Jeg gik helt shopamok, kunne mærke vrede/ærgelse/irritation over ikke at kunne finde bukser (er totalt buksepige - har ikke haft nederdel/kjole på, siden jeg blev stor nok til at nægte) blandet med tårer, der pressede sig på. Jeg tog en indkøbstaske og gennemgik hele butikken fra ende til ende (undgik dog bevidst de store størrelser), og da jeg nåede prøverummet, havde jeg nok 20 stk tøj, der skulle prøves eller bare købes. Jeg betalte små 1000,- og forlod butikken igen.

Jeg køber normalt ikke store mængder tøj, bruger mange penge på een gang, prøver mere end 2-3 stykker tøj eller snakker uhæmmet højt og meget med ekspedienterne. Denne gang fik jeg ændret på det hele, og endte med at køre hjem og være bange for mig selv. Er jeg blevet manisk eller bare skør i bøtten? Min mand undrer sig over mig og mit høje tempo, min veninde gør ikke - hun siger, at sådan er alle jo, normalt bare ikke mig. Jeg ville have ringet til psykiateren i går, men valgte at vente en dag eller to. Jeg har skiftet min aftenmedicin ud fra den ene dag til den anden. Jeg havde bare ikke regnet med en så stor ændring i min adfærd ...

Jeg stopper med at skrive nu, ellers stopper jeg aldrig. Altså bare for i dag :-)

Mandag

Ualmindeligt mange timer på arbejde.
Hente Mindste i børnehaven.
Hjem til kæmpe opvask med sultent barn og kaffetørstig mig.
Først mad.
Så vand på til kaffe.
Opvaskemaskinen tømmes.
Opvask fyldes i.
Det overskydende stables pænt.
Kaffe med ind i sofaen til Mindste.
Manden kommer hjem.
Jeg snakker uafbrudt.
Ordner vasketøj, lægger sammen og hænger nyt op.
Dækker bord.
Snakker stadig.
Efter maden fjoller jeg rundt med Mindste.
Bagefter tegner vi, laver historier.
Hun puttes af Manden.
Fjernsyn og lidt chokolade.
Skal tidligt i seng; skal op kl. 6.

Hvor kommer energien fra? Det sidste lange stykke tid har jeg været ved at omkomme, når jeg kom hjem efter 5 timers arbejde, og resten af dagen blev skudt i gang på sofaen uden ret mange efterfølgende aktiviteter. Nu har Manden fået arbejde (og dermed mere "hjemmearbejde" til mig), og jeg har skiftet min aftenmedicin ud. Jeg sover ikke ret godt, men jeg er alligevel fuld af energi - aner virkelig ikke hvor den kommer fra!? Uanset hvad er det fedt, og jeg nyder at kunne OG ville. Lige nu går det sgu meget godt :-)

En ny start

Det er weekend. Stilhed. Alene hjemme. Tankerne vandrer og ender på min gamle blog. Lysten spirer igen. Både til at skrive og dele og til at følge andre. Jeg vover pelsen og starter igen. Den gamle blog er stadig i space - Polkas Prik.

Jeg kender ikke indlæggenes hyppighed, eller hvilket indhold, I kan vente jer. Helt sikkert er det, at I kan læse om hverdagen i min familie, mine piger, min tilbagevendende depression og så se en masse billeder. Dog holder jeg mig og familien anonym. Hvis nogen kan "regne mig ud", vil jeg sætte pris på, at vi snakker om det andetsteds.

Velkommen til :-)