Ferie!

Er omgivet af 2 havfruer, et utal af bamser, som er "de onde", masser af tæpper på gulvet, som er vand og klipper, og replikkerne fyger mig om hovedet. Fantasien fejler ingenting. Det gør tiden heller ikke - vi har ferie og nyder max. Om lidt er der kaffe og Settlers. Solen skinner og stuen er sommer-lummer. Skønt!!

TRÆT

En helt almindelig uge. Og så ikke alligevel... Jeg har været så træt, så træt! Jeg har været ved at falde i søvn flere gange på arbejdet, og hjemme har jeg minimeret aktiviteten, så jeg har kunnet slappe af. Jeg har sovet som en sten om natten og været ½ time om at vågne om morgenen. Jeg er først vågnet for alvor over middag.

Måske det er på tide at slippe den ene af 4 beroligende piller om aftenen. Det prøver jeg i aften, og så regner jeg med en mere frisk dag i morgen. Det er trods alt sidste dag inden ferien :-)

Søndagstravl

Det blev en lang lørdag, der tærede på overskuddet. Træt jog jeg Manden ud af fjerene i morges, da pigerne stod op, og selvom det var min tur, tog han gladeligt opgaven. Tak, skat! Jeg tog et par timer mere under dynen, og så tog dagen fart! Aflevering af kusine, bringe Mindste til fødselsdag og bagefter hente Mand og Ældste og så en tur  IKEA. Derefter hjem til en kop kaffe, for så at hente Mindste igen. Så en time på langs, efter vasketøjet også var kommet igang. Nu er pigerne i karbad, og Manden gør klar til en god gang tapas. Rester fra fredag - uhm!

Først arbejde - så hygge

Lørdag. Op kl. 7. Glade piger i stuen. Solskin udenfor. Kaffe på kanden. Arbejde det meste af dagen. Det går nok - for når jeg kommer hjem, er der dejlige gæster og en overnattende kusine til pigerne. Det bliver hyggeligt. Men først kaffen, og så er jeg klar!

Hjemmedag

I går havde posten hele to gækkebreve med til pigerne. De gættede straks den ene  - mormor  - skriften afslørede hende. Ret godt set af de to, synes jeg. Det andet kunne de ikke gætte, så de må prøve igen i eftermiddag.

Jeg er også hjemme i dag. Efter familien tog afsted, sov jeg lidt videre og vågnede op med lyst til te. Den med honning og kamillete spicet op med lidt lakridsrod. En skøn blanding, der varmt kan anbefales!

Positivt!

Jeg har en tendens til at fokusere på det dårlige, det negative, det trælse, det irriterende og .... I går blev jeg spurgt, om jeg kan finde én god ting om dagen. Selvfølgelig, tænkte jeg. Men måske det bliver sværere end som så? Jeg ved det ikke, men nu prøver jeg :-)

En god ting i dag - SOLSKIN :-)

 

Tomt

Jeg er træt af at lave indlæg, der handler om, hvor skidt jeg har det ...

Så i dag skriver jeg ingenting ;-)

God mandag!

Ned ad bakke - den er sgu lang ...!

Der sker ikke det vilde her. Jeg er deprimeret, trøstespiser, snakker med psykiateren, græder og ændrer doseringen i min nye medicinæske. Jeg har investeret i en plejehjemsagtig blå medicinæske med en æske til hver ugedag med mulighed for 4 ruminddelinger. Jeg har kun behov for to, men æsken er fuld alligevel. I alt tager jeg 11 piller med en eller anden antidepressiv effekt. Derudover også en p-pille og en vitaminpille, så der er piller nok lige nu :-/

Min psykiater siger, at efter en manisk periode (eller hypomanisk som min), følger som regel en deprimeret periode. Det må man sige! Jeg gider snart ikke mere. Hvor svært kan det være at finde den rigtige dosering? Denne gang er det lidt min egen skyld, fordi jeg ville ud af den medicin, jeg har taget så meget på af. Jeg ved ikke, hvad jeg ville vælge, hvis jeg kunne gøre det om igen ...

I dag er jeg hjemme. Jeg drikker kaffe og hygger under tæppet med "Chocolat" - måske en dum film, når trøstespisning fylder så meget? I hvert fald måtte jeg lave mere kaffe og spise choc chip cookies imens ;-)

Going down ...

Er lidt til rotterne for tiden. I går eftermiddag brugte jeg en times tid i fosterstilling med gråd og hulken. Helt dybt indefra. Jeg følte mig uduelig, overskuds-forladt, ensom i depressionens vold og bare totalt sølle. Jeg forskansede mig i pudehjørnet på pigernes værelse (de så tv i stuen), gemte mig under tæpperne og gav gråden frit løb - dog uden lyd. Jeg ville ikke tiltrække mig opmærksomhed, hverken fra Manden eller fra pigerne.

Jeg forsøgte at forklare min tilstand til en veninde/kollega i går. Jeg ved, det er svært at sætte sig ind i, hvordan en depression er, og hvordan man tænker og gebærder sig som depressiv. Jeg har jo haft en lettere manisk periode for nylig, hvor jeg slet ikke kunne kende mig selv, hverken opførsel eller tanker. Hun slog det hen med, at "sådan er alle jo" og "der er ikke noget underligt eller manisk over din adfærd" - hun ville ikke bekymre sig. Det er jo for så vidt fint nok. Måske jeg har været dårlig til at forklare mig, men når noget føles SÅ forkert, som min hypomaniske periode, så er det ikke fedt at blive mødt med et "pyt!" Faktisk ret frustrerende! Jeg tror, det var den famøse dråbe, som fik det til at flyde over i går. Det har været nogen dage undervejs, så det lettede en del. I dag har jeg været på arbejde, og jeg har brugt meget energi på ikke at tænke negativt og på at holde fokus. Hjemme igen ventede jeg et par timer, før jeg hentede pigerne. Det var tiltrængt!

Jeg ved godt, det ikke er de mest opløftende ting, jeg skriver om pt., men sådan er livet desværre lige nu. Jeg håber, I har lyst til at følge lidt med alligevel!

Morgenstund uden guld i mund :-/

Decemberbillede - lidt sent, I know - og ja, det vender rigtigt ;-)

Søndag morgen. Jeg vågner kl. 5. Roder rundt og kan ikke finde ro. Står op til Ældste, som allerede er i tøjet. Mindste sover et par timer mere. Jeg gør mit bedste for at være i ro. Sidder stille, ingen vippende fødder eller trommende fingre. Spiller på min telefon. Spiser morgenmad. Stadig en indre kamp for roen. Jeg kapitulerer og sætter en vask over. Lægger tøj sammen fra i går. Laver en kop te og sætter mig ved computeren. Mit hoved er ved at eksplodere i ideer og tanker. Jeg prøver at ignorere det. Det er svært. Det lykkedes ved at stave ordene, jeg skriver her, meget tydeligt i hovedet. Så er der ikke plads til andet. Men hvad så, når jeg er færdig med at skrive? Jeg ved det ikke ... Jeg føler, at jeg er på grådens rand - enten det eller tankemylder. Eller begge dele? Hvis jeg lader gråden få overtaget, kan jeg mærke, at det bliver voldsomt. Jeg er alene med pigerne lige nu, så det går ikke. Jeg må holde ud!

Kæft, jeg hader mit hoved!

Lørdag med fart og hygge

En ny snak med psykiateren har resulteret i mindre "morgenmedicin". Altså den type antidepressiv, der speeder en lidt op. På grund af ændringen i aftenmedicinen, er dens effekt blevet tydeligere. Han kaldte mig hypomanisk; tæt på manisk. Jeg er blevet mere træt og sover godt om natten. Bliver jeg vækket, kan jeg ligeså godt stå op med det samme, for så er hovedet "skudt igang." Den anden dag var det kl. 4.30, og det blev en meget lang dag. Ikke en særlig træt dag, og min planlagte middagslur (som jeg var sikker på, jeg havde brug for) behøvede jeg ikke bruge ret lang tid på.

Et spil Settlers

Nu er klokken knap 13, og jeg har allerede købt ind med pigerne, vasket 3 maskiner, bagt 2 omgange cupcakes - også med pigerne - lagt tøj sammen og på plads og tømt + fyldt opvaskemaskinen. Altså udover at spise 2 måltider, drikke kaffe og sidde her lidt. Det er nu meget rart at få ordnet ting, som trænger og have overskud til at gøre noget sammen med pigerne. Det er bare mærkeligt ikke helt selv at være herre over det. Det er svært at forklare, men det er som om krop og hoved lever deres eget liv, og jeg ikke helt er medbestemmende. Tankerne flyver afsted, og kroppen gør, hvad den vil. Egentlig lidt robotagtigt.

Nu skal cupcakes'ne pyntes, og så er der fest. Fordi det er lørdag, har pigerne bestemt. De har bestemt, hvilke kager, der skulle bages og nu skal de helt selv pynte. Det kommer nok til at krible i mine fingre for at blande sig ;-) Bagefter har vi aftalt at spille Settlers, som Ældste er ved at have styr på. Så sidder jeg stille så længe ... sikkert ;-)

God lørdag derude!