Weeekeeeend :-)

Endelig fredag! Ikke fordi det har været en hård uge, den har bare føltes ualmindelig lang. Jeg er træt og falder hurtigt i søvn om aftenen, så dagene er ikke så lange for mit vedkommende. Den anden aften snakkede jeg i søvne på sofaen - til stor morskab for Manden, da det handlede om lyserøde UFO'er ;-)

Weekenden kommer til at gå med at køre pigerne til sport, købe vinterstøvler til Mindste, julepynterier, besøg af svigerforældre og juletamtam i min familie på søndag. Det skal nok blive godt og hyggeligt, når bare jeg kan få min middagslur lørdag. Det har Manden lovet, og han vil endda gøre rent imens. Jo, jo, er jeg ikke godt gift?!?

God weekend derude :-)

Lørdagsdejligheder

Lørdag
Tidligt op med Mindste til håndboldtræning
Hjem til en lur
Ondt i hovedet - lå forkert :-/
Til IKEA efter elpærer og poselukkere
Kaffe hos brormand
Tidlig børneaftensmad
Sen voksen-ditto
Film og bland-selv

... sådan er planen, håber den lykkes!

Aaahhhhhh

I dag har jeg har haft to hele timer alene herhjemme. Fantastisk!! Ingen at snakke med, ingen at servicere, ingen at skille ad, ingen på mit skød og bare helt ro. Det var virkelig ren luksus. Jeg drak en stille kop kaffe, et kæmpe glas danskvand, spiste et par kiks og så gode gamle Beverly imens. Bagefter blev der læst diverse blogs. Helt uden forstyrrelser. Nu er Ældste kommet hjem, og de to sidste er på vej.

Det bedste har helt klart været, at jeg har nydt det. Jeg har IKKE tænkt på vasketøj eller nullermænd. Og nu er jeg klar til kys, kram og eftermiddagstrætte tøser.

Hjemmelavet

Vi spiller tit brætspil.  Nu er pigerne blevet inspirerede til at lave deres eget. Det blev inviet i går til tøselørdag med lyserøde smoothies og ostepops. De jublede, da jeg sagde ja til spil nr. 2.

Håndskrevne regler

En lille opdatering

Det er længe siden! Meget er sket og meget har stået stille. Jeg har haft nogle længerevarende depressive perioder, hvor jeg har været "stået helt af." Det har været frustrerende, irriterende og håbløst. Det er svært at få en familie til at fungere, når den ene forælder er ikke-eksisterende. Det har taget hårdt på os som familie og som enkeltpersoner. Manden knokler på for at nå det hele, og han blev nok en smule stresset og overskudsforladt. Ældste blev sur over ingenting og råbte og bandede, imens Mindste blev lille igen - tisser i sengen og pylrer konstant. Samtidig forsøger de alle tre ihærdigt at få det hele til at virke normalt.

Derfor har vi opprioriteret vores familietid her i tiden efter. Den har stået på masser af filmhygge, kys og kram i stride strømme, brædtspil en hel weekend og næsten ingen legeaftaler til pigerne. Det har repareret en del, men det bliver vi nok aldrig færdige med.

På arbejdet har der også været en del udfordringer med vikarer, udadreagerende elever og masser af fnidder i krogene. Der har været nok at se til både der og hjemme, og det er nok det, der har knækket mig denne gang. Jeg har været i jævnlig kontakt med min psykiater, som undrer sig, spørger og tænker og finder en lidt ændret behandling til mig. Noget har virket, andet har ikke.

Hvorom alting er, så er jeg tilbage - igen. Håber ikke på flere afbrydelser ;-)