Kom med lidt positivt, tak ;-)

Jeg sidder her og småfryser. Det er evigt koldt. Også indenfor, selvom radiatorerne kører for fulde drøn. Måske det bare er svært at få varmen igen, når man har været ude? Vi har fået så rigeligt med sne, og endda en smule mere i dag også. Overalt er der dynger af sne, forvredne træer og buske af sneens vægt og snevolde langs vejen, hvor snerydderen har flyttet det over. Det har resulteret i nogen meget præcise parkeringer, for at kunne få bildøren op og ikke bare banke den ind i en isklods.

Ugen har budt på op- og nedture. Jeg har haft det sådan "la-la" og det ene øjeblik bestemt mig for et par sygedage og det næste ikke set det nødvendigt. Det er virkelig svært at navigere rundt i, fordi mit humør og overskud afhænger sindsygt meget af situationerne. Den ene dag på arbejde er supernem, fordi elever er syge, og vi er ekstra godt bemandet. Den næste dag er jeg sammen med en, hvor verden bryder sammen, hvis jeg siger noget, vedkommende ikke er enig i. Det udløser slag og trusler, som jo ikke ligefrem puffer mit overskud i den gode retning. Derhjemme kan pigerne - som alle andre børn - være totalt umulige, og jeg får lyst til at gå fra det hele og øjeblikket efter leger de krammeleg ... Jeg skal være i stand til lynhurtigt at omstille mig fra en neutral stemning til forsvar og afskærmning, fra grin og hygge til hidsige, råbende børn og fra supernormering den ene dag til at vi skal løbe lidt hurtigt den næste. Det er svært, når overskuddet hænger i en tynd tråd, og jeg allerhelst vil have stilhed og ikke behøve sige noget til nogen.

Nu er det weekend, og jeg nyder planløsheden. Jeg kan lide at tusse rundt og ordne lidt hist og pist eller bare lave ingenting. Samtidig trækker det i mig for at få ordnet køleskabet, pudset vinduerne eller andre af de "større ting," der ikke ordnes på ugentligt plan. Jeg orker bare ikke. Det er så uoverskueligt at først tømme køleskabet, gøre vand klar, vaske køleskabet af, tørre det hele af igen og bagefter sætte maden ind igen. Jeg ved af erfaring, at jeg ikke gider mere, når første trin er gjort. Så bliver resten en pestilens, og jeg kommer til at springe over, hvor gærdet er lavest og vil være utilfreds med mig selv, hver gang jeg åbner køleskabet. Jeg forsøger at få Manden til det, men han siger bare ja og kommer aldrig igang ... ;-)