Gode ting i dag:
Yoghurt med skyr iblandet smager godt med müsli på
Ingen frost på forruden i morges
Fuglefløjt på gåturen efter pigerne i dag
Det tager INGEN tid at stryge perleplader lavet af miniperler
Sko og ikke støvler
Mindre gode ting:
Træls arbejdsdag med (eller rettere uden) lockoutede kollegaer
Jeg spiste for meget chokolade, da jeg kom hjem
Vred om på samme fod som sidst jeg hentede pigerne til fods
Manden kommer først hjem, når pigerne skal puttes
torsdag den 4. april 2013
onsdag den 3. april 2013
Klargøring af sommerens buketter
Vi har startet et nyt projekt, Ældste og jeg. Øreringe. Lavet af HAMA-miniperler. De er godt nok små! Ældste ville lave en ugle, men den blev for stor, så den bliver til en halskæde eller et billede. Jeg lavede et par hjerter til hende, og så et par små ugler. Hun fik huller i ørene i efteråret og synes, at øreringe, der hænger, er det fedeste. Jeg har på fornemmelsen, at hun bliver storproducent ...
I dag har jeg gjort klar til sommerens blomster. Jeg har sat frø til spiring og glæder mig til at se, hvad der sker. Jeg har sået mamelukærme, bondepigens slør, ærteblomster, en blomsterblanding og så persille og dild. Jeg har også sået hirse, mest på forsøgsbasis, da vi har undulater. Det kunne være lidt sjovt at servere hjemmedyrkede hirsekolber for dem!
Gode ting i dag: Solskin, såning af sommerblomster og en hyggelig eftermiddag kun mig og Mindste :-)
Ældstes perleugle
I dag har jeg gjort klar til sommerens blomster. Jeg har sat frø til spiring og glæder mig til at se, hvad der sker. Jeg har sået mamelukærme, bondepigens slør, ærteblomster, en blomsterblanding og så persille og dild. Jeg har også sået hirse, mest på forsøgsbasis, da vi har undulater. Det kunne være lidt sjovt at servere hjemmedyrkede hirsekolber for dem!
Gode ting i dag: Solskin, såning af sommerblomster og en hyggelig eftermiddag kun mig og Mindste :-)
Etiketter:
blomster,
dagens positive ting,
hverdag,
perler,
pigerne
mandag den 1. april 2013
Påskeferie
Så er påskeferien næsten slut. Jeg har haft pigerne med til mine forældre hele ugen, hvor mine søskende også har været. Min bror havde sin familie med, så der har været leg og spas dagen lang. Vi har pustet æg og farvet dem med løgskaller - nærmest et mirakel, hvis der skulle tolkes lidt på pigernes hvin under udpakningen - bagt cupcakes en masse og ikke mindst pyntet dem, leget gemmeleg, luftet morfars hund, spist guf, spillet spil, ledt efter påskeæg i haven, været i hallen på morfars arbejde (han er jo ikke lock outed endnu), og glædet os til at komme hjem far/Manden igen.
Min mors hjemmebagte bolle med hjemmelavet appelsinmarmelade = :-)
Jeg har nydt, at andre har taget lidt over og været sammen med pigerne. Jeg har ladet op og fået fyldt overskuddet op igen. Hjemme har Manden har været på arbejde og haft et par venner på besøg. Dagen efter nød han vist at kunne sove længe helt i fred og ro ;-)
Billedlotteri fra da jeg var barn
Halgulv
I dag skal der vaskes tøj og ryddes op, så vi er klar til en ny uge. En uge med 1 års-tjek til bilen, lock out på mit arbejde (jeg er dog ikke ramt), Ældste med på arbejde pga. lock out på skolen og årets sidste håndboldtræning til begge piger.
Første hold cupcakes fra pigerne og deres moster
lørdag den 23. marts 2013
Ferie!
Er omgivet af 2 havfruer, et utal af bamser, som er "de onde", masser af tæpper på gulvet, som er vand og klipper, og replikkerne fyger mig om hovedet. Fantasien fejler ingenting. Det gør tiden heller ikke - vi har ferie og nyder max. Om lidt er der kaffe og Settlers. Solen skinner og stuen er sommer-lummer. Skønt!!
torsdag den 21. marts 2013
TRÆT
En helt almindelig uge. Og så ikke alligevel... Jeg har været så træt, så træt! Jeg har været ved at falde i søvn flere gange på arbejdet, og hjemme har jeg minimeret aktiviteten, så jeg har kunnet slappe af. Jeg har sovet som en sten om natten og været ½ time om at vågne om morgenen. Jeg er først vågnet for alvor over middag.
Måske det er på tide at slippe den ene af 4 beroligende piller om aftenen. Det prøver jeg i aften, og så regner jeg med en mere frisk dag i morgen. Det er trods alt sidste dag inden ferien :-)
søndag den 17. marts 2013
Søndagstravl
Det blev en lang lørdag, der tærede på overskuddet. Træt jog jeg Manden ud af fjerene i morges, da pigerne stod op, og selvom det var min tur, tog han gladeligt opgaven. Tak, skat! Jeg tog et par timer mere under dynen, og så tog dagen fart! Aflevering af kusine, bringe Mindste til fødselsdag og bagefter hente Mand og Ældste og så en tur IKEA. Derefter hjem til en kop kaffe, for så at hente Mindste igen. Så en time på langs, efter vasketøjet også var kommet igang. Nu er pigerne i karbad, og Manden gør klar til en god gang tapas. Rester fra fredag - uhm!
lørdag den 16. marts 2013
Først arbejde - så hygge
Lørdag. Op kl. 7. Glade piger i stuen. Solskin udenfor. Kaffe på kanden. Arbejde det meste af dagen. Det går nok - for når jeg kommer hjem, er der dejlige gæster og en overnattende kusine til pigerne. Det bliver hyggeligt. Men først kaffen, og så er jeg klar!
Abonner på:
Opslag (Atom)





