Stadig fremad!

Dagene går. Det går bedre for hver dag. Sådan i det store perspektiv. Jeg falder stadig ned i hullet nogle gange om dagen, men det bliver et mindre dybt hul og kortere tid. Så det går godt :-)

I morgen er ferien færdig. Det betyder nye krav til mit nye medicin-niveau. Det skal testes i nye sammenhæge; under pres - både fysisk og psykisk, sammen med mange mennesker, en hel dag uden middagslur eller "stener-tid" i sofaen og som den professionelle i tæt samarbejde med handicappede unge mennesker. Jeg har super gode kollegaer, som jeg er sikker på giver en hjælpende hånd, hvis det bliver nødvendigt. Det skal nok gå, men jeg spekulerer alligevel ;-)

Jeg har gået nogle gode lange ture her i ferien. Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at blive blæst igennem - man kan næsten ikke undgå det her højt mod nord ... En tur ned mod vandet, se roere kæmpe sig fremad, fuglene lede efter mad, bølgerne, møde en løber eller to og andre på tur - så forfriskende. Det er dejligt at være afsted og dejligt at komme hjem igen. Jeg elsker fornemmelsen af prikkende ben, der skal have varmen igen og at sidde under tæppe med en kop te i hænderne. De røde kinder, der langsomt får en mere og mere normal farve og den gennemtrængende fornemmelse af friskhed og  ny energi.

Nu vil jeg tage en kold øl og nyde eftermiddagen med Mindste i sofaen. Ældste er sendt på værelset, men det er en helt anden og knap så god historie ... ;-)

Udtrapning

Udtrapning af medicin.

Uoverkommelighed.

Træthed.

Tristhed.

Overskudsforladt.

Kæmper.

Vil ikke lade negativiteten få overtaget.

VIL IKKE.

Det er en evig kamp.

Sejrsfølelse, når den nye, lille mængde medicin indtages.

Jeg kæmper videre ...

Jeg sov! - og lidt medicin

JUHUUU!

Jeg har sovet! Ca. 12 timer. Ikke uafbrudt og uden frustrationer - men jeg har sovet :-) UDEN min aftenpille. I did it. Én pille mindre til mig. Selv min psykiater siger, jeg får meget medicin, men nu er vi et skridt længere ind på den rigtige vej.

Jeg skal sikkert altid tage medicin. Det irriterer mig lidt, men hvis det nu engang er forudsætningen for at jeg kan fungere rimeligt, så må det være sådan. Efter jeg har smidt den ene pille, er min daglige dosis 10½ pille. 6 af dem er lithiumpiller, som er stemningsstabiliserende. Deres dosis måles udfra blodprøver, og de fleste mennesker tager 2-4 dagligt. De hindrer, at jeg bliver meget deprimeret og meget ekstatisk. De gør også, at jeg for det meste er ligeglad. Der skal meget til, før jeg griner - sådan rigtigt nede fra maven. Ligeledes bliver jeg aldrig ked af det - på nær i en depressiv periode. Sidste depressive periode kunne jeg ikke græde. Jeg havde utrolig meget lyst til at græde igennem, fordi det plejer at være det, der hjælper mig videre. Det skete aldrig, men jeg kom alligevel ud af depressionen.

Det er et puslespil, at finde den rigtige dosis og den rette type medicin. Jeg har været igennem mange præparater, som af den ene eller den anden grund ikke duede til mig. Jeg ved, at medicin ikke virker alene. Jeg har haft mange psykologsamtaler og fået kognitiv terapi hos psykiateren. Når jeg har en tid hos psykiateren snakker vi om, hvordan det går, hvad jeg har lavet siden sidst, og hvis nået er gået mindre godt, snakker vi om, hvordan jeg kan gøre og tænke anderledes en anden gang. Han kommer med lægelige betragtninger og forklaringer, jeg suger til mig og bliver lidt klogere på mig selv og på, hvordan medicinen påvirker mig. Vi ses en gang hver anden måned eller efter behov.

Ældste fandt bogstavsten - ok!

 

 

I morgen tager jeg pigerne med i sommerhus, så de næste dage bliver der lidt stille her på bloggen. Vi skal soppe i vandkanten, pigerne skal nok helt under, jeg skal drikke kølige drinks i skumringen og sludre med mine forældre og min søster, pigerne skal helt sikkert dikkedikke morfars hund og lufte den i tide og utide. Forhåbentlig holder vejret, så jeg også kan få lidt farve! Aahhh, det bliver godt!

 

Nårh ja, jeg har ferie nu :-)

Søvnløs

Ingen drøm i nat. Har ikke sovet. Næsten. Jeg er trappet ud af noget aftenmedicin, noget sløvende. Een lille sort pille. Hvis jeg ikke sover i nat, skal jeg tage den igen. Jeg vil så gerne trappe ned i medicin, men det er ikke nemt, når jeg reagerer så kraftigt på en lille ændring. Sidste gang trappede jeg ½ pille ned. Lidt har også ret!

Blomster, spray og København

De vokser og bliver så store! Mine blomster er kommet udendørs og har nu klaret 3 nætter i Guds fri natur. De skal nok blive til noget! Selvom jeg synes, jeg havde sået mange frø, mangler jeg stadig at plante noget i 1½ trækasse. Måske jeg bare supplerer lidt op med hvad der allerede er, men uden forspiring, så jeg kan strække blomstringstiden lidt. Lidt smart er man vel ;-)

Jeg har døjet noget så frygteligt med mundtørhed. Det er en bivirkning af min medicin. Den anden dag var jeg på apoteket, og den søde apoteker spurgte mig, om jeg havde nogle bivirkninger. Da jeg nævnte mundtørhed, havde hun flere produkter mod det. Det anede jeg ikke fandtes! Jeg tog derfra med en spray, som er ganske fantastisk!! Fra at drikke op mod 4 liter væske om dagen, er jeg nu nede på et normalt niveau ved at spraye et par gange om dagen. Vildt, ik'?! Jeg synes næsten, jeg har fået mit liv tilbage. Ikke alle turene til vandhanen og lidt efter toilettet. Ikke planlægning af væskeindtag i fht. aktiviteter uden et toilet i nærheden - fx indkøb, en længere køretur eller en tur på loppemarked. Ikke en overdreven og uudholdelig tørstfølelse, som ikke kunne slukkes med rent vand hver gang. Hvor er jeg dog egentlig træt af vand! Det kan der heldigvis blive lavet om på nu.

I morgen tager jeg til København. Jeg skal besøge min søster. Det er længe siden, vi har været sammen bare os to, så det glæder vi os begge til. Vi skal bare nyde, slappe af og slentre rundt i København og måske få et par drinks eller tre. Jeg er hjemme igen søndag eftermiddag, og så er vi klar til en helt ny og normal uge. Skønt, at regeringen har grebet ind. Om det er det rigtige indgreb er en helt anden sag!

God St. Bededagsferie derude :-)

Siden sidst

Nogle dage er gået siden sidst. Jeg har sovet! Mit overskud var slidt helt ned. Jeg meldte mig syg og brugte dagene på at sove. Det har hjulpet, og jeg føler mig ok igen. Dog et lille skridt ned af humørstigen, men jeg satser på at være stærkest denne gang!

I dag har jeg været til årets første loppemarked. Udendørs og megakoldt. Men det glemmer man heldigvis, når der er så meget at kigge på ;-) Jeg fandt en jakke til begge pigerne fra NoaNoa og en krukke til mig selv. Den er allerede i brug som skjuler til vores rosmarin.

Gode ting siden sidst: Jeg har set en hel film uden at falde i søvn. Alle mine "forspire-ting" er spiret undtagen persille. Jeg lyttede til min krop og meldte mig syg.

Mindre gode ting siden sidst: Jeg spiser for mange søde ting og drikker for meget sodavand (bivirkning af medicin er en næsten ustoppelig tørst).

TRÆT

En helt almindelig uge. Og så ikke alligevel... Jeg har været så træt, så træt! Jeg har været ved at falde i søvn flere gange på arbejdet, og hjemme har jeg minimeret aktiviteten, så jeg har kunnet slappe af. Jeg har sovet som en sten om natten og været ½ time om at vågne om morgenen. Jeg er først vågnet for alvor over middag.

Måske det er på tide at slippe den ene af 4 beroligende piller om aftenen. Det prøver jeg i aften, og så regner jeg med en mere frisk dag i morgen. Det er trods alt sidste dag inden ferien :-)

Ned ad bakke - den er sgu lang ...!

Der sker ikke det vilde her. Jeg er deprimeret, trøstespiser, snakker med psykiateren, græder og ændrer doseringen i min nye medicinæske. Jeg har investeret i en plejehjemsagtig blå medicinæske med en æske til hver ugedag med mulighed for 4 ruminddelinger. Jeg har kun behov for to, men æsken er fuld alligevel. I alt tager jeg 11 piller med en eller anden antidepressiv effekt. Derudover også en p-pille og en vitaminpille, så der er piller nok lige nu :-/

Min psykiater siger, at efter en manisk periode (eller hypomanisk som min), følger som regel en deprimeret periode. Det må man sige! Jeg gider snart ikke mere. Hvor svært kan det være at finde den rigtige dosering? Denne gang er det lidt min egen skyld, fordi jeg ville ud af den medicin, jeg har taget så meget på af. Jeg ved ikke, hvad jeg ville vælge, hvis jeg kunne gøre det om igen ...

I dag er jeg hjemme. Jeg drikker kaffe og hygger under tæppet med "Chocolat" - måske en dum film, når trøstespisning fylder så meget? I hvert fald måtte jeg lave mere kaffe og spise choc chip cookies imens ;-)

Morgenstund uden guld i mund :-/

Decemberbillede - lidt sent, I know - og ja, det vender rigtigt ;-)

Søndag morgen. Jeg vågner kl. 5. Roder rundt og kan ikke finde ro. Står op til Ældste, som allerede er i tøjet. Mindste sover et par timer mere. Jeg gør mit bedste for at være i ro. Sidder stille, ingen vippende fødder eller trommende fingre. Spiller på min telefon. Spiser morgenmad. Stadig en indre kamp for roen. Jeg kapitulerer og sætter en vask over. Lægger tøj sammen fra i går. Laver en kop te og sætter mig ved computeren. Mit hoved er ved at eksplodere i ideer og tanker. Jeg prøver at ignorere det. Det er svært. Det lykkedes ved at stave ordene, jeg skriver her, meget tydeligt i hovedet. Så er der ikke plads til andet. Men hvad så, når jeg er færdig med at skrive? Jeg ved det ikke ... Jeg føler, at jeg er på grådens rand - enten det eller tankemylder. Eller begge dele? Hvis jeg lader gråden få overtaget, kan jeg mærke, at det bliver voldsomt. Jeg er alene med pigerne lige nu, så det går ikke. Jeg må holde ud!

Kæft, jeg hader mit hoved!

Lørdag med fart og hygge

En ny snak med psykiateren har resulteret i mindre "morgenmedicin". Altså den type antidepressiv, der speeder en lidt op. På grund af ændringen i aftenmedicinen, er dens effekt blevet tydeligere. Han kaldte mig hypomanisk; tæt på manisk. Jeg er blevet mere træt og sover godt om natten. Bliver jeg vækket, kan jeg ligeså godt stå op med det samme, for så er hovedet "skudt igang." Den anden dag var det kl. 4.30, og det blev en meget lang dag. Ikke en særlig træt dag, og min planlagte middagslur (som jeg var sikker på, jeg havde brug for) behøvede jeg ikke bruge ret lang tid på.

Et spil Settlers

Nu er klokken knap 13, og jeg har allerede købt ind med pigerne, vasket 3 maskiner, bagt 2 omgange cupcakes - også med pigerne - lagt tøj sammen og på plads og tømt + fyldt opvaskemaskinen. Altså udover at spise 2 måltider, drikke kaffe og sidde her lidt. Det er nu meget rart at få ordnet ting, som trænger og have overskud til at gøre noget sammen med pigerne. Det er bare mærkeligt ikke helt selv at være herre over det. Det er svært at forklare, men det er som om krop og hoved lever deres eget liv, og jeg ikke helt er medbestemmende. Tankerne flyver afsted, og kroppen gør, hvad den vil. Egentlig lidt robotagtigt.

Nu skal cupcakes'ne pyntes, og så er der fest. Fordi det er lørdag, har pigerne bestemt. De har bestemt, hvilke kager, der skulle bages og nu skal de helt selv pynte. Det kommer nok til at krible i mine fingre for at blande sig ;-) Bagefter har vi aftalt at spille Settlers, som Ældste er ved at have styr på. Så sidder jeg stille så længe ... sikkert ;-)

God lørdag derude!

Indeni mit hoved

Efter jeg har skiftet lidt om på medicinen i mandags, er jeg blevet træt. Jeg føler mig som en ballon, der langsomt taber luften. Det mærkelige er, at mit hoved stadig kører på højtryk og fylder mig med gode ideer og inputs, jeg ikke kan lade være. Noget kan udføres med det samme, andet må skrives ned. Hvis ikke, bruger jeg enormt meget tid og energi på at huske. Det er mærkeligt, hvor meget de små piller kan påvirke kroppen.

Inputs imens jeg har skrevet overstående:
At komme den lille lommebog i tasken
Vande blomsterne
Tjekke de formodede døde blomster, der er begyndt at spire igen
Klippe stoffet til Ældstes nye bukser - smart at gøre, mens jeg er alene hjemme
Har fuglene vand og mad?
Dele pigernes hårhalløj i spænder og elastikker og sætte det på badeværelset (pt. står det i stuevinduet ...)
Husk nu at ringe til psykiateren i morgen (har ellers skrevet det i kalenderen)
Vaske dynen, som Mindste tissede i den anden nat
Måske bedre at vaske nyindkøbte trusser til Ældste, dem vil hun nok gerne have på i morgen
Først vaske trusser derefter dyne - ja!
Skal jeg lave en kop kaffe eller en kop te? Nok bedst med kaffe - er jo træt!

Så nu sætter jeg vand over til kaffe, vasker trusser på superhurtigt 15-minutters program, drikker kaffen, surfer rundt og bytter trusserne ud med dynen. Indimellem bliver der nok vandet blomster og tjekket op på fuglenes fodersituation og .....

Velkommen i mit hoved ;-)

Tøj eller ikke tøj; shopping-issues!!

Jeg skulle shoppe. Finde tøj til mig selv og kun mig selv - ikke noget med at falde over noget uundværligt pigetøj ;-) Også en tur i Tiger og Søstrene efter de velkendte småting. Det startede ok, først med Tiger, hvor jeg dog var nødt til at bære indkøbene ud i bilen for at kunne fortsætte. Derefter prøvede jeg et ukendt antal bukser. (Til historien hører, at jeg de sidste 4 år har taget 20 kg på i fbm. min antidepressive medicin, hvor de sidste 5 kg er tilføjet siden oktober/november pga medicinskift). Jeg fik hjælp af de sødeste ekspedienter, som næsten gravede huller i jorden for at hjælpe. Lige lidt hjalp det. Ingen bukser til mig - medmindre jeg gik i ventetøjsafdelingen :-/ Alle kiloene har sat sig på maven, nogen har endda spurgt "hvornår det skal være" ... Jeg er egentlig ligeglad i fht at folk spørger, om jeg er gravid og svarer bare, at jeg ikke er gravid, bare tyk. Jeg er mere ærgelig over, at jeg ikke længere kan passe noget af mit tøj. Når jeg ikke kan finde nyt, gør det mit daglige tøjvalg ret overskueligt! Samtidig har vores finanser de sidste 9 år være præget af manglende arbejde, barsel og nedsat tid. Sgu ikke nemt at være tøjindkøber til min krop ;-)

Efter mine mislykkede bukseindkøbsforsøg gik jeg på Baresso og fik en kop kaffe. Pludselig skal jeg tisse, og grundet manglende knibeøvelser, skal det gå pænt stærkt. Jeg havde langt til næste toilet i centeret og skynder mig, hvad jeg kan, uden at løbe - det går jo slet ikke! Jeg når det lige i allersidste øjeblik - og nok egentlig en anelse for sent - men det går! Så kan jeg også bande lidt over, hvor dårlig jeg er til at vedligeholde mig selv på den front!

En "væltet" kop iskaffe

Videre i H&M. Jeg plejer ikke at købe dyre ting der, kun basisting som toppe/undertrøjer at have under t-shirts osv, undertøj, strømper, cardigans osv. Jeg gik helt shopamok, kunne mærke vrede/ærgelse/irritation over ikke at kunne finde bukser (er totalt buksepige - har ikke haft nederdel/kjole på, siden jeg blev stor nok til at nægte) blandet med tårer, der pressede sig på. Jeg tog en indkøbstaske og gennemgik hele butikken fra ende til ende (undgik dog bevidst de store størrelser), og da jeg nåede prøverummet, havde jeg nok 20 stk tøj, der skulle prøves eller bare købes. Jeg betalte små 1000,- og forlod butikken igen.

Jeg køber normalt ikke store mængder tøj, bruger mange penge på een gang, prøver mere end 2-3 stykker tøj eller snakker uhæmmet højt og meget med ekspedienterne. Denne gang fik jeg ændret på det hele, og endte med at køre hjem og være bange for mig selv. Er jeg blevet manisk eller bare skør i bøtten? Min mand undrer sig over mig og mit høje tempo, min veninde gør ikke - hun siger, at sådan er alle jo, normalt bare ikke mig. Jeg ville have ringet til psykiateren i går, men valgte at vente en dag eller to. Jeg har skiftet min aftenmedicin ud fra den ene dag til den anden. Jeg havde bare ikke regnet med en så stor ændring i min adfærd ...

Jeg stopper med at skrive nu, ellers stopper jeg aldrig. Altså bare for i dag :-)

Mandag

Ualmindeligt mange timer på arbejde.
Hente Mindste i børnehaven.
Hjem til kæmpe opvask med sultent barn og kaffetørstig mig.
Først mad.
Så vand på til kaffe.
Opvaskemaskinen tømmes.
Opvask fyldes i.
Det overskydende stables pænt.
Kaffe med ind i sofaen til Mindste.
Manden kommer hjem.
Jeg snakker uafbrudt.
Ordner vasketøj, lægger sammen og hænger nyt op.
Dækker bord.
Snakker stadig.
Efter maden fjoller jeg rundt med Mindste.
Bagefter tegner vi, laver historier.
Hun puttes af Manden.
Fjernsyn og lidt chokolade.
Skal tidligt i seng; skal op kl. 6.

Hvor kommer energien fra? Det sidste lange stykke tid har jeg været ved at omkomme, når jeg kom hjem efter 5 timers arbejde, og resten af dagen blev skudt i gang på sofaen uden ret mange efterfølgende aktiviteter. Nu har Manden fået arbejde (og dermed mere "hjemmearbejde" til mig), og jeg har skiftet min aftenmedicin ud. Jeg sover ikke ret godt, men jeg er alligevel fuld af energi - aner virkelig ikke hvor den kommer fra!? Uanset hvad er det fedt, og jeg nyder at kunne OG ville. Lige nu går det sgu meget godt :-)