Tøj eller ikke tøj; shopping-issues!!

Jeg skulle shoppe. Finde tøj til mig selv og kun mig selv - ikke noget med at falde over noget uundværligt pigetøj ;-) Også en tur i Tiger og Søstrene efter de velkendte småting. Det startede ok, først med Tiger, hvor jeg dog var nødt til at bære indkøbene ud i bilen for at kunne fortsætte. Derefter prøvede jeg et ukendt antal bukser. (Til historien hører, at jeg de sidste 4 år har taget 20 kg på i fbm. min antidepressive medicin, hvor de sidste 5 kg er tilføjet siden oktober/november pga medicinskift). Jeg fik hjælp af de sødeste ekspedienter, som næsten gravede huller i jorden for at hjælpe. Lige lidt hjalp det. Ingen bukser til mig - medmindre jeg gik i ventetøjsafdelingen :-/ Alle kiloene har sat sig på maven, nogen har endda spurgt "hvornår det skal være" ... Jeg er egentlig ligeglad i fht at folk spørger, om jeg er gravid og svarer bare, at jeg ikke er gravid, bare tyk. Jeg er mere ærgelig over, at jeg ikke længere kan passe noget af mit tøj. Når jeg ikke kan finde nyt, gør det mit daglige tøjvalg ret overskueligt! Samtidig har vores finanser de sidste 9 år være præget af manglende arbejde, barsel og nedsat tid. Sgu ikke nemt at være tøjindkøber til min krop ;-)

Efter mine mislykkede bukseindkøbsforsøg gik jeg på Baresso og fik en kop kaffe. Pludselig skal jeg tisse, og grundet manglende knibeøvelser, skal det gå pænt stærkt. Jeg havde langt til næste toilet i centeret og skynder mig, hvad jeg kan, uden at løbe - det går jo slet ikke! Jeg når det lige i allersidste øjeblik - og nok egentlig en anelse for sent - men det går! Så kan jeg også bande lidt over, hvor dårlig jeg er til at vedligeholde mig selv på den front!

En "væltet" kop iskaffe

Videre i H&M. Jeg plejer ikke at købe dyre ting der, kun basisting som toppe/undertrøjer at have under t-shirts osv, undertøj, strømper, cardigans osv. Jeg gik helt shopamok, kunne mærke vrede/ærgelse/irritation over ikke at kunne finde bukser (er totalt buksepige - har ikke haft nederdel/kjole på, siden jeg blev stor nok til at nægte) blandet med tårer, der pressede sig på. Jeg tog en indkøbstaske og gennemgik hele butikken fra ende til ende (undgik dog bevidst de store størrelser), og da jeg nåede prøverummet, havde jeg nok 20 stk tøj, der skulle prøves eller bare købes. Jeg betalte små 1000,- og forlod butikken igen.

Jeg køber normalt ikke store mængder tøj, bruger mange penge på een gang, prøver mere end 2-3 stykker tøj eller snakker uhæmmet højt og meget med ekspedienterne. Denne gang fik jeg ændret på det hele, og endte med at køre hjem og være bange for mig selv. Er jeg blevet manisk eller bare skør i bøtten? Min mand undrer sig over mig og mit høje tempo, min veninde gør ikke - hun siger, at sådan er alle jo, normalt bare ikke mig. Jeg ville have ringet til psykiateren i går, men valgte at vente en dag eller to. Jeg har skiftet min aftenmedicin ud fra den ene dag til den anden. Jeg havde bare ikke regnet med en så stor ændring i min adfærd ...

Jeg stopper med at skrive nu, ellers stopper jeg aldrig. Altså bare for i dag :-)