fredag den 8. marts 2013

Ned ad bakke - den er sgu lang ...!

Der sker ikke det vilde her. Jeg er deprimeret, trøstespiser, snakker med psykiateren, græder og ændrer doseringen i min nye medicinæske. Jeg har investeret i en plejehjemsagtig blå medicinæske med en æske til hver ugedag med mulighed for 4 ruminddelinger. Jeg har kun behov for to, men æsken er fuld alligevel. I alt tager jeg 11 piller med en eller anden antidepressiv effekt. Derudover også en p-pille og en vitaminpille, så der er piller nok lige nu :-/

Min psykiater siger, at efter en manisk periode (eller hypomanisk som min), følger som regel en deprimeret periode. Det må man sige! Jeg gider snart ikke mere. Hvor svært kan det være at finde den rigtige dosering? Denne gang er det lidt min egen skyld, fordi jeg ville ud af den medicin, jeg har taget så meget på af. Jeg ved ikke, hvad jeg ville vælge, hvis jeg kunne gøre det om igen ...



I dag er jeg hjemme. Jeg drikker kaffe og hygger under tæppet med "Chocolat" - måske en dum film, når trøstespisning fylder så meget? I hvert fald måtte jeg lave mere kaffe og spise choc chip cookies imens ;-)

2 kommentarer:

  1. Det gør mig ondt, at det skal være så svært at finde den rigtige balance i din medicin. Vi må tro på det lykkes lige om snart. jeg synes du har valgt den helt rette film- den er skøn :) !

    SvarSlet
  2. Tak, Miri! Jeg håber hver gang medicinen bliver justeret, at NU er det sidste gang. Mon ikke snart det er?! Jeg har set Chocolat 3 gange, men denne gang fik jeg slutningen med - og jo, den er skøn :-)
    Kram

    SvarSlet