Snart skal jeg flyve. Helt alene. For første gang nogensinde. Jeg er lidt nervøs. Jeg hader sådan noget. Jeg drømte om lufthavnen i nat. Det var ikke en god drøm ... Jeg bryder mig ikke om at være "på." Jeg vil helst have nogen at støtte mig til. Denne gang føler jeg mig allerede helt alene, og hvis noget ikke går glat, kunne jeg godt begynde at græde. Altså sådan føler jeg det lige nu.
Jeg skal bare til København. Ikke noget vildt. For nogen ... På hjemturen skal jeg følges. Heldigvis kunne jeg time min afgang med min svigerinde. Kunne kysse hende i bare ekstase over ikke at skulle gentage Palle alene i Verden i flyet!
Men det positive er jo, at jeg ser frygten i øjnene. Jeg gør det sgu. Jeg har lige bestilt OG betalt billetten. Ingen vej tilbage, men den er heller ikke nødvendig, vel ;-)
Hej, jeg er mig, og jeg er tryghedsnarkoman ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar