Jeg er trist. Har lyst til at gemme mig under dynen. Jeg kan ikke overskue resten af eftermiddagen med mine to piger. Lige nu spiller de og er gode venner. Mindste er lige kommet hjem fra ferie. Farmor fulgte hende hjem og er allerede taget afsted igen.
Jeg tror, lockouten har gjort sit indtog i mit sind. Unormalt arbejdssted, nye og færre kollegaer, nye rutiner, hvad gør vi med Ældste osv. Jeg har kørt mit overskud af i forsøget på at holde ud. Nu kan jeg ikke mere. Jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg har sygemeldt mig og derfor kan sove hele dagen. Blive fyldt op igen. Hvis altså Manden kan have Ældste med på arbejde ... skide lockout!
Jeg vil have min hverdag tilbage!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar