Stadig fremad!

Dagene går. Det går bedre for hver dag. Sådan i det store perspektiv. Jeg falder stadig ned i hullet nogle gange om dagen, men det bliver et mindre dybt hul og kortere tid. Så det går godt :-)

I morgen er ferien færdig. Det betyder nye krav til mit nye medicin-niveau. Det skal testes i nye sammenhæge; under pres - både fysisk og psykisk, sammen med mange mennesker, en hel dag uden middagslur eller "stener-tid" i sofaen og som den professionelle i tæt samarbejde med handicappede unge mennesker. Jeg har super gode kollegaer, som jeg er sikker på giver en hjælpende hånd, hvis det bliver nødvendigt. Det skal nok gå, men jeg spekulerer alligevel ;-)

Jeg har gået nogle gode lange ture her i ferien. Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at blive blæst igennem - man kan næsten ikke undgå det her højt mod nord ... En tur ned mod vandet, se roere kæmpe sig fremad, fuglene lede efter mad, bølgerne, møde en løber eller to og andre på tur - så forfriskende. Det er dejligt at være afsted og dejligt at komme hjem igen. Jeg elsker fornemmelsen af prikkende ben, der skal have varmen igen og at sidde under tæppe med en kop te i hænderne. De røde kinder, der langsomt får en mere og mere normal farve og den gennemtrængende fornemmelse af friskhed og  ny energi.

Nu vil jeg tage en kold øl og nyde eftermiddagen med Mindste i sofaen. Ældste er sendt på værelset, men det er en helt anden og knap så god historie ... ;-)

Udtrapning

Udtrapning af medicin.

Uoverkommelighed.

Træthed.

Tristhed.

Overskudsforladt.

Kæmper.

Vil ikke lade negativiteten få overtaget.

VIL IKKE.

Det er en evig kamp.

Sejrsfølelse, når den nye, lille mængde medicin indtages.

Jeg kæmper videre ...

Kom med lidt positivt, tak ;-)

Jeg sidder her og småfryser. Det er evigt koldt. Også indenfor, selvom radiatorerne kører for fulde drøn. Måske det bare er svært at få varmen igen, når man har været ude? Vi har fået så rigeligt med sne, og endda en smule mere i dag også. Overalt er der dynger af sne, forvredne træer og buske af sneens vægt og snevolde langs vejen, hvor snerydderen har flyttet det over. Det har resulteret i nogen meget præcise parkeringer, for at kunne få bildøren op og ikke bare banke den ind i en isklods.

Ugen har budt på op- og nedture. Jeg har haft det sådan "la-la" og det ene øjeblik bestemt mig for et par sygedage og det næste ikke set det nødvendigt. Det er virkelig svært at navigere rundt i, fordi mit humør og overskud afhænger sindsygt meget af situationerne. Den ene dag på arbejde er supernem, fordi elever er syge, og vi er ekstra godt bemandet. Den næste dag er jeg sammen med en, hvor verden bryder sammen, hvis jeg siger noget, vedkommende ikke er enig i. Det udløser slag og trusler, som jo ikke ligefrem puffer mit overskud i den gode retning. Derhjemme kan pigerne - som alle andre børn - være totalt umulige, og jeg får lyst til at gå fra det hele og øjeblikket efter leger de krammeleg ... Jeg skal være i stand til lynhurtigt at omstille mig fra en neutral stemning til forsvar og afskærmning, fra grin og hygge til hidsige, råbende børn og fra supernormering den ene dag til at vi skal løbe lidt hurtigt den næste. Det er svært, når overskuddet hænger i en tynd tråd, og jeg allerhelst vil have stilhed og ikke behøve sige noget til nogen.

Nu er det weekend, og jeg nyder planløsheden. Jeg kan lide at tusse rundt og ordne lidt hist og pist eller bare lave ingenting. Samtidig trækker det i mig for at få ordnet køleskabet, pudset vinduerne eller andre af de "større ting," der ikke ordnes på ugentligt plan. Jeg orker bare ikke. Det er så uoverskueligt at først tømme køleskabet, gøre vand klar, vaske køleskabet af, tørre det hele af igen og bagefter sætte maden ind igen. Jeg ved af erfaring, at jeg ikke gider mere, når første trin er gjort. Så bliver resten en pestilens, og jeg kommer til at springe over, hvor gærdet er lavest og vil være utilfreds med mig selv, hver gang jeg åbner køleskabet. Jeg forsøger at få Manden til det, men han siger bare ja og kommer aldrig igang ... ;-)

Weekend med ændrede planer

En weekend med ændrede planer. Sneen bandt os til Aalborg og forhindrede en tur hjem til mine forældre. Den havde jeg glædet mig til længe. Pigerne begyndte at græde og var lige pludselig meget ligeglade med sneen. Vi hyggede lidt ekstra fredag eftermiddag og aften. Lørdag begav vi os ud i masserne og jeg måtte sande, at det var mere end jeg brød mig om. Jeg blev småsur og ville bare gerne hjem. Resten af dagen kæmpede jeg med at få varmen, men det kunne Mindste og to tæpper heldigvis hjælpe mig med.

I dag har hele banden sovet længe og spist engelsk morgenmad. Pigerne havde mod på en ekstra tur i sneen, men  Manden og jeg holdt os indendøre og drak lidt mere kaffe. Jeg måtte overgive mig og tage en middagslur. Da jeg stod op, havde Manden bagt boller og gjort klar til et spil Lego Creationary. Et genialt spil, som Mindste på 6 kan spille uden ret meget voksenhjælp.

Nu synger dagen på sidste vers. Jeg har fået et langt, og ikke mindst (kogende) varmt bad. Pigerne leger med Lego Friends, og Manden er ved at tage sig sammen til at lave aftensmad. Det er altid ham, der gør det og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Depressionen påvirker min hjerne, og jeg magter ikke længere at have flere bolde i luften og kan ikke overskue at have flere ting færdigt på samme tid. Heldigvis elsker han at lave mad og er supergod til det, så det er ikke den værste aftale :-)

Jeg ville have sat et billede på i dag, men det er for længe siden - jeg kan ikke finde ud af at få dem over på pc'en :-/

Tanker i et presset sind

Jeg er brugt!
Tager mig selv i at sukke højlydt, når jeg sætter mig.
Sover fint, men vågner tidligt
Gider ikke stå op og snoozer alt for meget.
Orker ikke at snakke.
Alt for meget uro og snak på arbejdet.
Nogle elever larmer konstant og kan ikke stoppes (de er multihandicappede).
Nogen slår og kradser.
Bliver sur og tvær.
Har brug for pause før pigerne kommer hjem.
Orker ikke uforudsete ting - de stresser og forvirrer.
Overvejer en sygemelding.
Kan ikke finde ud af det.
Var ved at græde på arbejde i dag pga. pres og krævende elever.
Dyb vejrtrækning, lukke øjnene et øjeblik og jeg er på igen.

Nu er ok. For nu. Mindste har legeaftale og hygger sig i hulen med lommelygte. Ældste er træt efter bytur med klassen i SFO'en. Ro og fred. Kun pigefnis fra værelset og snak fra tv'et. Det er ok. For nu!

Med tungen ud af halsen og fingrene i ørene

Opstart på job.
Træt.
Kan ikke helt følge med.
Sover godt og natten igennem.
Føler mig aldrig helt udhvilet.
Nye sko gør bevægelse til en leg.
Konstant uro og lyd på arbejdet.
Tager pause på toilettet :-/
Orker ikke pigernes snakken om eftermiddagen.
Hader opstarter efter ferier!
Måtte aflyse en kaffeaftale pga. udsigt til manglende overskud.
Orker ikke mad - for min skyld kunne vi godt aflyse aftensmaden.
Kun smoothies og koldt vand, måske danskvand.

Det må blive bedre - det skal det!

Nyt

Nu er julen ovre for denne gang. Den var dejlig med forventningsfulde piger, svigerfars perfekte and, masser af spil, familliehygge, gåture og putten under dynerne til langt op ad formiddagen. Nu står den på hverdag. Et helt nyt år. Nye oplevelser. Forhåbentlig forandring i vores boligsituation. Måske endda færre depressive dage? Et år hvor jeg må blive endnu bedre til at mærke mig selv og sige til og fra. Bedre til at sætte pris på de små ting. Tælle til 10 - eller måske 20? Jeg kæmper med min tålmodighed og vil helst multitaske (også på andres vegne), og resultatet bliver som regel derefter.

Men nu råbes der "værsgod" og jeg kan trods alt ikke spise familiemiddag OG blogge. Bagefter ved jeg, at jeg kommer til at være lidt på langs, når engang vasketøjet er ordnet. Så det blev dét for i dag ...

Godt nytår til jer derude :-)